Kundeklub

Kundeklub - CLUB MR

CLUB Mr’S VILKÅR & BETINGELSER

 

- Du kan altid følge din konto online ved at logge ind på:  http://www.mr.dk/clubmr/ 

- Eller ved at logge ind på vores App. Du finder app'en ved at søge på CLUB MR i din app store på mobilen.

 

Inden du melder dig ind i Club Mr, er det en god ide, at du læser vores vilkår og betingelser for medlemskabet igennem, så du altid er klar over, hvad du siger ja til ved indmeldelsen, og hvordan vi i Club Mr behandler dine personoplysninger. 

Club Mr – er individuelle klubber tilknyttet de lokale Mr butikker.

 

Medlemskab af Club Mr

Du kan tilmelde dig Club Mr i vores Mr butikker. Bemærk, at det er en lokal Mr Club, du tilmelder dig. Det er gratis at blive medlem af Club Mr. Medlemskabet giver dig et bonus beløb, når du køber varer i din lokale Mr’s butik. Bonus kan variere fra butik til butik.  

Når du tilmelder dig Club Mr, får du samtidig adgang til din lokale Mr butiks særlige medlemsrabatter og -kampagner, fordele og invitation til specielle events. Du skal være mindst 18 år for at blive medlem af Club Mr, have et mobilnummer samt en e-mailadresse.

 

APP

Du kan desuden gøre brug af vores app, hvor du bl.a. kan følge dine køb og bonus. Søg på CLUB MR i din app store på mobilen.

 

E-mail og sms

Når du tilmelder dig Club Mr, skal du give dit samtykke til, at Club Mr må sende dig e-mails med tilbud, tips og konkurrencer samt invitationer til din lokale butiks aktiviteter – alt sammen målrettet dig og dine interesser. E-mails fra Club Mr sendes sædvanligvis hver 14. dag (periodevis oftere). Invitationer til særlige butiksaktiviteter sendes lejlighedsvist. Afgiver du også din tilladelse til at modtage tilbud via sms, vil du blive orienteret om særligt fordelagtige tilbud på sms.

 

Club Mr medlemskortet

Du får et medlemskort til Club Mr, når du tilmelder dig din lokale kundeklub. Dit Club Mr medlemskort er personligt, men må anvendes af dig og din husstand. Du skal huske at medbringe og vise kortet, når du handler i din lokale Mr butik, så du kan optjene bonus på dine køb, dog ikke på gavekort. 

 

Bonus 
Du får bonus på alle dine køb, dog ikke gavekort, hos Club Mr ved samtidig brug af dit medlemskort. Bonus kan variere fra Mr butik til Mr butik. Alle bonus beløb bliver registreret på din medlemskort, og beløbet kan bruges ved næste køb hos din lokale Mr butik. Bonus beløbet kan variere ved særlige kundearrangementer. Dit bonus beløb kan ikke overføres til andre personer. Det optjente bonus beløb forældes 2 år efter, at de er optjent.

 

Opdater din profil på mr.dk 

Du kan på Mr.dk opdatere din profil på Club Mr, ændre din adresse, tilføje fødselsdato og årstal og andre informationer, så vi kan målrette tilbud til netop dig, og det du er interesseret i.

  

Håndtering af personoplysninger i Club Mr 

Club Mr gemmer de oplysninger, du giver om dig selv og din husstand, når du tilmelder dig Club Mr, og når du opdaterer din profil. Samtidig registrerer vi oplysninger omkring de køb, du foretager i Club Mr’s butikker ved brug af dit medlemskort samt din aktivitet ved vores nyhedsbreve og færden på Mr.dk 

Oplysningerne bruges kun til administration af Club Mr og dit medlemskab heraf samt i markedsføringsøjemed og videregives ikke uden dit samtykke. 


Du har altid ret til at få indsigt i, hvilke personlige oplysninger, vi har registreret om dig, og bede om at få dem rettet eller slettet, hvis de er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante. Dette kan ske ved at kontakte os på kundeservice@mr.dk eller på telefon til din lokale Mr butik. 

Du har også selv mulighed for at redigere dine personlige oplysninger på din profil på Mr.dk.

 

Konkurrencebetingelser for Club Mr 

Når du er medlem af Club Mr, deltager du automatisk i din lokale Mr butiks konkurrencer og accepterer konkurrencebetingelserne. Medlemskab af Club Mr koster ikke noget, og kan til enhver tid opsiges. Ved tilmelding accepterer du kundeklubvilkårene.

 

Konkurrencerne er ikke købsbetingede og kun personer, som er bosat i Danmark, kan deltage i vores konkurrencer.

 

Ved begrundet mistanke om snyd forbeholder Club Mr sig retten til at udelukke deltagere fra lodtrækningen. Deltager du i konkurrencer, skal du huske at udfylde din Club Mr profil med korrekt information om navn, adresse, telefonnummer og e-mail, så vi kan kontakte dig angående præmier.

 

Ansatte hos Mr eller de lokale Mr butikker - samt medlemmer af disses husstande kan ikke deltage i konkurrencer. Mr påtager sig intet ansvar ved trykfejl eller andre fejl ifm. konkurrencen. Mr - forbeholder sig ret til uden varsel at ændre i konkurrencebetingelserne.

 

Den heldige vinder 

Vindere af konkurrencer får direkte besked og billeder af vindere vil blive taget ved udlevering af præmier hvis muligt til brug på de sociale medier. Ved at deltage i konkurrencer accepterer du, at dit navn og billede kan blive offentliggjort. Vindere modtager deres præmie i løbet af 5-10 hverdage.  

Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

 

Oplysninger om persondata 

Alle deltagere i konkurrencer accepterer Club Mr’s kundeklubvilkår samt persondatapolitik. 

Mr vil behandle samtlige opgivne oplysninger om deltagerne fortroligt, og vil ikke videregive oplysninger til 3. mand uden deltagernes forudgående samtykke, medmindre det er absolut nødvendigt for at kunne opfylde aftale med deltagerne.

 

Generelt 

Club Mr forbeholder sig retten til, med 1 måneds varsel, at ændre fordelsprogrammets vilkår, og til helt at stoppe Club Mr programmet. Alt optjent bonus vil i givet fald fortsat kunne anvendes indenfor den ovenfor nævnte tidsfrist – se under afsnittet "Bonus". Ønsker du ikke længere at være medlem af Club Mr, kan du til enhver tid kontakte vores kundeservice og afmelde dit medlemskab. Du kan sende en mail på: kundeservice@mr.dk eller ringe til din lokale Mr butik.


Ved udmeldelse mister du retten til din opsparede bonus. 

Misbrug af kortet kan medføre udmeldelse af Club Mr og inddragelse af optjent bonus.

 

Lukker din lokale Mr butik, eller ønsker din lokale butik ikke længere at være medlem af Mr, vil du blive kontaktet af Club Mr.

 

Modtag vores nyhedsmail